Vedtægter
Vedtaget d. 24. januar 2012. Offentliggjort på skolens hjemmeside i marts 2012.
Vedtagelse af ændring af §7 stk. 9 på generalforsamling den 19/4 2017.
Skolens navn er ”Den selvejende institution Mariagerfjord Idrætsskole”. Skolen er oprettet den 23. november 2011.
Stk. 2. Skolens hjemsted er Mariagerfjord Kommune. Skolen driver virksomhed fra Præstemarken 2, Sdr. Onsild, 9500 Hobro.
Stk. 3. Skolen er en selvejende uddannelsesinstitution, der i sit virke er uafhængig. Skolen har CVR-nr.: 34096651
Skolens formål er at drive privat grundskole efter de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 2. Skolen skal give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 3. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.
Stk. 4. Det er endvidere skolens formål:
Skolens bestyrelse varetager den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for undervisningsministeren for, at skolens økonomi og drift -herunder forvaltningen af de statslige tilskud -er i overensstemmelse med skolens vedtægt og med de til enhver tid gældende love og andre regler for friskoler og private grundskoler.
Stk. 2. Skolens leder varetager den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Skolens leder har tillige ansvaret for, at den daglige drift af skolen er forsvarlig og i overensstemmelse med gældende regler og vilkår.
Stk. 3. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges af og blandt forældre til elever på skolen(forældrekredsen), idet bemærkes, at bestyrelsesmedlemmer vælges i henhold til reglerne i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende.
Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmernes funktionsperiode er 2 år. I lige år vælges 4 medlemmer og i ulige år 3 medlemmer. Der vælges hvert år mindst 2 suppleanter. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Suppleanter optages automatisk i bestyrelsen, hvis et eller flere bestyrelsesmedlemmer træder ud af bestyrelsen. Suppleanten indtræder i den udtrædendes resterende funktionsperiode. Hvis der ikke er en suppleant, skal der hurtigst muligt vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den udtrædendes resterende funktionsperiode. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.
Stk. 5. Forældrekredsen kan på en Generalforsamlingen afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer i funktionsperioden, såfremt dagsordenen for mødet indeholder et punkt om afstemning om afsættelse af et eller flere bestyrelsesmedlemmer med angivelse af, at afsættelse sker ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmerne skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske, og kan i øvrigt fortsætte i bestyrelsen, selvom de ikke har børn på skolen, indtil bestyrelsesmedlemmets valgperiode udløber.
Stk. 7. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd jfr. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Stk. 8. Skolens ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsen, når de ansatte samtidig selv er forældre til en elev på skolen. Bestyrelsen kan beslutte, at skolens ledelse d. v. s. skolens leder og souschef/viceinspektør samt en repræsentant for de ansatte kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Ved behandling af enkeltsager, der vedrører personer i skolens ledelse eller enkelte ansatte, kan bestyrelsen suspendere mødedeltagelsen for en, flere eller alle de pågældende.
Stk. 9. Bestyrelsesmedlemmerne er ikke ved udøvelsen af bestyrelseshvervet undergivet beslutninger truffet af forældrekredsen, bortset fra de tilfælde, hvor der i nærværende vedtægt er tillagt Generalforsamlingens kompetencer.
Stk. 10. Bestyrelsen konstituerersig selv. Formand og næstformand vælges af bestyrelsens midte. Næstformanden træder i formandens sted ved formandens forfald.
Stk. 11. Bestyrelsesmedlemmerne skal være myndige, og mindst et flertal, herunder formanden, skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.
Stk. 12. Bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
Stk. 13. Bestyrelsesmedlemmerne kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelsenaf hvervet som bestyrelsesmedlem, idet dog rejseudgifter og lignende godtgøres efter regning.
Stk. 14. Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis medlemmet ikke længere opfylder habilitetsbetingelserne i § 5, stk. 6 i lov om friskoler og private grundskoler og i bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler for at være medlem af bestyrelsen.
Stk. 15. I tilfælde af et bestyrelsesmedlems udtræden i funktionsperioden f.eks. ved generel inhabilitet indtræder suppleanten i den pågældendes resterende funktionsperiode jf. § 3, stk. 4.
Stk. 16. For bestyrelsen, lederen, den eller de valgte tilsynsførende og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
Stk. 17. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne ved personlig fremmøde er tilstede. Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflerhed bortset fra de nedenfor i stk. 21 angivne beslutninger vedrørende fast
ejendom. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt eller ved brev. Ved stemmelighed er formandens –og i dennes fravær næstformandens –stemme udslagsgivende.
Stk. 18. Bestyrelsen skal føre protokol over sine beslutninger. Ethvert bestyrelsesmedlem har ret til at få ført sin afvigende mening til protokols. Protokollen skal underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen.
Stk. 19. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sin virksomhed, der mindst skal indeholde bestemmelser om, hvordan indkaldelse til bestyrelsesmøder skal ske.
Stk. 20. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder og skolens øvrige personale. Kompetencen til at ansætte og afskedige skolens øvrige personale kan bestyrelsen delegere til skolens leder, idet skolelederen dog, uden at delegation er nødvendig, til enhver tid på egen hånd kan ansætte og afskedige vikarer og anden midlertidig medhjælp til kortvarig tjeneste.
Stk. 21. Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Til bestyrelsens vedtagelse kræves at mindst 2/3 af medlemmerne stemmer for.
Stk. 22. Bestyrelsen fastsætter størrelsen af skolepengene og størrelsen af forældrebetalingen for skolefritidsordningen samt træffer beslutning om ethvert andet overordnet spørgsmål om skolen, som bestyrelsen selv ønsker at træffe beslutning om jfr. dog § 3, stk.2, § 3, stk. 21, § 10, stk. 1 og § 11, stk.2.
Skolens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes et retvisende Årsrapport for skolen i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for, at Årsrapport og regnskab underkastes betryggende revision i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 4. Bestyrelsen er ansvarlig for, at en revideret og originalt underskrevet Årsrapport samt tilhørende revisionsprotokoller sendes til Undervisningsministeriet inden udløb af den af ministeriet fastsatte frist. Alle bestyrelsesmedlemmer skal underskrive Årsrapporten og afgive erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for medlemskab afskolens bestyrelse.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger skolens revisor. Stk. 6.Forældre til elever og fastansatte ved skolen har altid ret til at få kendskab til Årsrapport, budgetter, regnskaber og revisionsprotokol, som er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække denne ret til andre. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven, kan dog ikke videregives.
Forældrekredsen består af forældre til børn på skolen.
Stk. 2. Forældrenes rettigheder i medfør af denne vedtægt og lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilkommer den eller de personer, der har forældremyndigheden over eleven eller har barnet i pleje, idet den der har eleven i pleje dog ikke kan træffe beslutning om skolegangens begyndelse og varighed.
Stk. 3. Skolen fører en liste over de personer, som har tilmeldt sig som hørende til forældrekredsen. Listen ændres kun efter begrundet –om nødvendigt tillige dokumenteret -skriftlig anmodning herom med efterfølgende behørig underretning til den eller de personer, der optages henholdsvis slettes på listen, hvorved bemærkes, at forældremyndighedsindehavere altid har ret til at udøve deres rettigheder, uanset om de er optaget på listen.
Valg af tilsynsmodel og udøvelse af tilsyn skal stedse være i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning og regler knyttet hertil.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på skolen eller et andet sted i hjemstedskommunen inden udgangen af april måned. Møde og stemmeret ved generalforsamlingen har skolens forældrekreds. Denne indkaldes af bestyrelsen ved almindeligt brev, e-mail eller anden sikker forsendelsesmåde med mindst 14 dages varsel med angivelse af dagsorden.
Skolens ledelse og ansatte har desuden ret til at deltage i generalforsamlingen uden stemmeret. Indkaldelsen til ordinær Generalforsamling skal mindst indeholde følgende dagsorden:
Stk. 2. Forslag, som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. marts. Forslag skal bekendtgøres for medlemmerne senest ved indkaldelsen af forældrekredsmødet.
Stk. 3. Af indkaldelsen skal fremgå gældende regler, jf. § 3, stk. 3, for valg af bestyrelsesmedlemmer og ligeledes, hvis skolen skal vælge tilsynsførende. For begge valg gælder, at det af indkaldelsen bl.a. skal fremgå, at enhver forælder har ret til at foreslå kandidater på mødet.
Stk. 4. Hvert medlem har én stemme. Bestyrelsen er ansvarlig for, at det alene er personer, som tilhører forældrekredsen, som afgiver stemme.
Stk. 5. Der kan kun gives fuldmagt til en person, med hvem man har fælles forældremyndighed over et barn på skolen.
Stk. 6. Generalforsamlingen er beslutningsdygtigt uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer. På generalforsamlingen træffes beslutninger ved almindelig stemmeflerhed, bortset fra beslutning om nedlæggelse af skolen jfr. § 11, stk. 2.
Stk. 7. Skolens ansatte samt kandidater til bestyrelsen og til tilsynsførende kan ikke være dirigent på generalforsamlingen.
Stk. 8. Der skal føres protokol over det på generalforsamlingen vedtagne. Protokollen skal underskrives af dirigenten.
Stk. 9. Valghandlinger skal være hemmelige og skriftlige.
Stk. 10. Ved valg af bestyrelsesmedlemmer, suppleanter og tilsynsførende kan hver forælder afgive stemme pådet antal medlemmer, der skal vælges til bestyrelsen, henholdsvis på et antal personer svarende dels til det besluttede højeste antal suppleanter og dels det besluttede højeste antal tilsynsførende.
Stk. 11. Kandidaterne er valgt i rækkefølge efter størrelsen af de personlige stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretages lodtrækning.
Stk. 12. Genvalg af bestyrelsesmedlemmer-og suppleanter kan finde sted.
Stk. 13. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen beslutter det. Ekstraordinær generalforsamling skal i øvrigt indkaldes af bestyrelsen, når tre medlemmer af bestyrelsen eller 1/3 medlemmer af forældrekredsen skriftligt kræver det. Indkaldelsen sker som ved ordinært Generalforsamling.
Stk. 14. Generalforsamlingens kompetencerer anført i § 3, stk. 3, § 3, stk. 19, § 6, § 7, § 10, stk. 1 og § 11, stk. 2.
Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud og ved egendækning herunder skolepenge for eleverne og forældrebetaling for skolefritidsordning efter lov om friskoler og private grundskoler m.v. og eventuelt ved bidrag fra andre.
Stk. 2. Skolens midler må kun komme skolens skole-og undervisningsvirksomhed til gode.
Stk. 3. Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen.
Stk. 4. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Stk. 5. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.
Stk. 6. Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og må ikke anbringes på konti m.v., som andre end skolen har rådighed over.
Skolen tegnes enten af bestyrelsens formand og skolens leder i forening eller af en af disse i forening med bestyrelsens næstformand.
Stk. 2. Ved køb salg og pantsætning eller andre dispositioner over skolens faste ejendomme kræves underskrift af 2/3 af bestyrelsens medlemmer.
Stk. 3. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura jfr. dog stk. 4.
Stk. 4. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at skolelederen i et nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse.
Bestyrelsen og generalforsamlingen træffer i fællesskab beslutning om vedtægtsændringer. I begge organer sker vedtagelse ved simpel stemmeflerhed uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer jfr. § 3, stk. 17, 1. pkt. og§ 7, stk. 7.
Stk. 2. Skolens vedtægt samt fremtidige vedtægtsændringer skal godkendes af Undervisningsministeriet for så vidt angår bestemmelser om skolens styrelse og økonomiske forhold.
I tilfælde, hvor bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, har bestyrelsen kompetence til at træffe beslutning om skolens nedlæggelse. Beslutning træffes efter reglen i § 3, stk. 17.
Stk. 2. Bortset fra det foran i stk.1 nævnte tilfælde træffer generalforsamlingen beslutning om skolens nedlæggelse. Til vedtagelse af forslag om nedlæggelse kræves, at et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget uden hensyn til antallet af fremmødte medlemmer.
Stk. 3. Ophører skolen med at drive skolevirksomhed, skal den nedlægges.
Stk. 4. Det påhviler bestyrelsen at orientere forældrekredsen om beslutning om nedlæggelse og om grundlaget herfor. Orienteringen skal ske umiddelbart efter beslutningen om nedlæggelsen er truffet.
Stk. 5. Det påhviler bestyrelsen at give Undervisningsministeriet og de kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, meddelelse om skolens nedlæggelse.
Stk. 6. Det påhviler bestyrelsen at orientere Undervisningsministeriet, hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 7. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler, samt at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægten.
Stk. 8. Eventuelle overskydende midler skal med Undervisningsministeriets godkendelse anvendes til skoleformål, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen at fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler, herunder at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelsen vedtægten.
Et godt alternativ
Grundlaget
Værdier
Personale
Vedtægter
Tilsynserklæring
Shop
Ledige stillinger
PRAKTIKANT PÅ MFI
SFO for 0. - 3. klasse
SFO aktivitetsplan
Daglige beskeder
Juniorklub for 4.-7. klasse
Klubaktiviteter
SFO og Klub åbningstider
Kontakt til SFO/Klub